Politiet tog musikanlægget ved fest med for meget larm


-Lørdag klokken 23 var politiet på Lindevej i Sandved, efter at flere naboer havde klaget over høj musik. Da betjentene kom til stedet, blev der skruet ned for musikken, og vinduerne blev lukket.

Det holdt dog kun nogle få timer, for klokken 3.50 var vinduerne igen klappet op på vid gab – og musikken lød ud over kvarteret.

Denne gang blev beboeren – en 34-årig kvinde – sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at sikre natteroen, valgte betjentene at inddrage hendes musikanlæg, som de tog med til afkøling på politistationen i Slagelse.


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*