Er et regnskabsprogram i skyen altid den bedste og billigste løsning?

DANLET regnskabsprogram er en billigere løsning i længden

Regnskabsprogrammer i skyen er populære, fordi du kan tilgå dit regnskab overalt og betaler et fast, lavt månedligt abonnement i stedet for at skulle investere i et dyrt regnskabsprogram, der skal installeres på computeren. Men rent faktisk kan du i dag få lige så gode regnskabprogrammer til installation, der hurtigt bliver billigere end en løsning i skyen.

Har du overvejet at skifte dit gamle, dyre regnskabsprogram ud med et nyt, har du sikkert allerede undersøgt de regnskabsprogrammer, der tilbydes som abonnementstjenester i skyen. De koster et fast, lavt månedligt abonnement pr. bruger, kræver ikke en masse dyre tilrettelser eller besvær med at opdatere programmet med nye versioner.

Men selv om det er billigt og nemt at komme i gang, er der en del faldgruber ved at hoppe ud i skyen, som tit viser sig, at gøre en sådan løsning dyrere i praksis end nogle af de regnskabsprogrammer, som skal installeres.

Ikke alle passer ind i en løsning i skyen

Årsagen til, at du ikke behøver bruge en masse penge på dyre tilpasninger af dit regnskabsprogram i skyen, skyldes det simple faktum, at der ikke er særlig meget, du kan tilpasse. Oftest kan du sætte fakturaen op, så den ligner den, du anvender i dag og vælge dit regnskabsår, hvis du ikke kører med kalenderåret. Det sidste er faktisk ikke en gang muligt i et af de mest populære online regnskabsprogrammer herhjemme.

Dernæst kan du oftest også angive dine egne enheder på varerne og den slags, men ellers har du ikke de store tilpasningsmuligheder. Så det er langt fra alle brancher, der passer ind.

Autobranchen kan ikke flytte ud i skyen

Helt slemt er det med autobranchen. Her arbejder man med den særlige brugtmoms på brugte biler. Det kan slet ikke lade sig gøre at håndtere denne særlige momstype i de regnskabsprogrammer, der ligger i skyen – og fordi du ikke kan programmere tilpasninger ind eller tilkøbe ekstramoduler, kan du slet ikke bruge en regnskabsløsning i skyen, hvis du er brugtvognsforhandler.

Her er et regnskabsprogram som DANLET Autohus et meget bedre valg. Det er udviklet specielt til autobranchen og tilbyder også en særlig sygejournal til biler, der kan bruges både til kundernes vogne på værkstedet og de biler, du sælger.

Abonnementsprisen løber op over tid

Den nye generation af regnskabprogrammer som skal installeres på computeren, koster heller ikke nær det samme, som tidligere tiders mastodontprogrammer. Det betyder, at programmet hurtigt bliver billigere end de abonnementsbaserede online-løsninger, som du betaler for hver måned

Det løber nemlig op over tid – især hvis du betaler abonnement for flere brugere. Her vil et regnskabsprogram som fornævnte DANLET være billigere end online-løsningen allerede inden for 6-12 måneder – alt efter hvilken version af programmet, du vælger.

Du ved, hvem der har adgang til dit regnskab

Med en lokalt installeret løsning har du også fuldstændig styr på, hvem der har adgang til dit regnskab. For de fleste online-løsninger giver direkte adgang til dit regnskab for support-medarbejderne. Det er smart, når der er noget galt. Men det er en farlig bagdør at have stående åben, hvis udbyderen bliver hacket eller de ansætter de forkerte medarbejdere.


Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*